Dag 6 – Videre til Sealand

I dag skulle vi videre fra Landsmeer – vi ville gerne til regionen Sealand, men vidste endnu ikke hvor vi skulle overnatte….
Efter en morgensvømmetur til den anden bred, hvor der var kaniner og fisk der hoppede, fik vi morgenmad og pakket sammen. Vi forlod campingpladsen uden toiletpapir og reception.

Undertegnede svømmede til den anden side og så kaniner
Fin campingplads – men husk og tage toilet papir med og retur


Vi kørte mod syd mod Rotterdam og Den Haag. Vi besluttede at køre ind til Haag, som egentlig betyder hæk. Efter at have fundet ud af at der også findes miljøzoner i Holland fandt vi en parkeringsplads uden for zonen for vores oldschool dielselhakker.

Vi gik en tur i Haag.

Der var bl.a. linet op til fest i kirken


Så fik vi frokost på græsplænen ved parkeringskælderen. Så fik jeg den tossede ide at leje cykler og køre forbi kongeslottet. Det gav vise udfordring at samle fire æselcykler, men det lykkedes og Agnes kunne sidde bagpå på et tæppe på det skarpe bagagebære. Vi lejede cykler i en kæmpe cykelkælder

Vi så slottet – det var noget mere lukket end Margrethes!

Slottet er inde bagved hegnet

Efter cykelturen fortsatte vi mod syd langs kysten og passerede store anlæg ved havnen i Rotterdam. Vi passerede store dæmninger og sluser på vej mod Kamperland

Vi fandt en campingplads med svømmingpool, legeplads, rosé, toiletpapir og sæbe 😀

Dag 5 – Amsterdam

Dagen startede med at vi fik morgenmad med blødkogte æg. Derefter gik vi hen til busstoppestedet, hvor vi kørte med bussen hen til metroen. Så tog vi metroen hen til Amsterdam, hvor vi så gik hen til en cykelguide.
Så cyklede vi rundt i byen – som næsten de eneste med cykelhjelm…
Vi var blandt andet i en park, hvor guiden hoppede så hårdt, at vi kunne mærke at jorden var som budding. Vi så også mange gamle og skæve huse og fik en forklaring på alle de kroge der hænger ned fra taget – det er fx til at fragte møbler o.lign. op på de øverste etager, idet trappeopgangene er alt for smalle.

Efter cykelturen spurgte far om guidens yndlingsfrokoststed. Der gik vi hen til og fik lækre sandwich.

Derefter gik vi hen til Rijksmuseum. Der sagde Lauge og Karl at det skulle hedde kunstmuseum, fordi mere end halvdelen af udstillingen var malerier.

Vi fik kaffe og kage på caféen på museet. Det smagte godt 😋

Vi var nu blevet trætte og tog derfor hjem til campingpladsen.

Dag 4 Groningen til Amsterdam

Vi startede dagen med at vi pakkede vores ting sammen, og kørte mod Amsterdam. På vejen var vi henne ved en vind farm, som har quiz app.

Efter det kørte vi hen til en strand hvor der var middel høje bølger. Det var meget sjovt. 🙂

Derefter kørte vi til Campingpladsen nord for Amsterdam. Her slog vi teltet op, og lavede mad. =-)


Maden smarte godt men snart ligger det i mavesyren.

Dag 3 – Groningen

Vi tog ind til Groningen med bus. Vi gik rundt i byens gader, der var mange gamle og sjove bygninger. Vi tog på “pandekage båden”


Det var nogle gode pandekager ;).

Vi gik hjem til campingpladsen, cirka 6,9 km, der var meget natur langs stien.

Da vi kom til campingpladsen gik vi i en sø på stedet, der var vipper.

Far lavede mad imens vi andre dasede. Efter maden tabte mor 3 gange i uno, vi spillede også snyd her vandt mor dog en gang.

Så gik vi i seng.

-Karl

Dag 1 – Randers – Bremerhaven

Søndag d 10. Juli 2022

Vi kom afsted ved 9 tiden med overraskende god plads i bilen!

Første stop var Glückstadt, en by der blev grundlagt af Christian d. 4. Her fik vi frokost – den lokale specialitet med sild og brasede kartofler (min med løg/syltede agurker sovs, Svend Aages med tun og kapers sovs). Det smagte godt. Restaurantens lå lige ud til byens torv i kælderen under rådhuset (mon det stadig fungerer som det?) og Agnes synes det var det flotteste toilet hun har set: blå kakler på alle vægge, buede lofter og spejle… 😊 Bagefter gik vi en lille tur. 


Turen videre gik lidt sløvt idet vi skulle med færgen over Elben, der kun kunne tage godt 30 biler ad gangen og rigtig mange havde fået samme ide. I køen mødte vi flere Team Rynkeby hold, bla fra Østjylland – så fik vi en snas af hvad Rikke har været igennem på sine ture til Paris. 

Sidste stop var Bremerhaven, hvor vi boede i en lejlighed. Vi gik en tur til havnen og gennem byen hjem – så var den dag godt brugt!