Dag 1 – Randers – Bremerhaven

Søndag d 10. Juli 2022

Vi kom afsted ved 9 tiden med overraskende god plads i bilen!

Første stop var Glückstadt, en by der blev grundlagt af Christian d. 4. Her fik vi frokost – den lokale specialitet med sild og brasede kartofler (min med løg/syltede agurker sovs, Svend Aages med tun og kapers sovs). Det smagte godt. Restaurantens lå lige ud til byens torv i kælderen under rådhuset (mon det stadig fungerer som det?) og Agnes synes det var det flotteste toilet hun har set: blå kakler på alle vægge, buede lofter og spejle… 😊 Bagefter gik vi en lille tur. 


Turen videre gik lidt sløvt idet vi skulle med færgen over Elben, der kun kunne tage godt 30 biler ad gangen og rigtig mange havde fået samme ide. I køen mødte vi flere Team Rynkeby hold, bla fra Østjylland – så fik vi en snas af hvad Rikke har været igennem på sine ture til Paris. 

Sidste stop var Bremerhaven, hvor vi boede i en lejlighed. Vi gik en tur til havnen og gennem byen hjem – så var den dag godt brugt!