Salling rundt – dag 4 – Nymølle strand til Skive

En dejlig ny ”vane” indledte dagen idet vi voksne snuppede en morgendukkert.

Vi var heldige at få boller med fra Mette til morgenmaden, så vi fik lækre hjemmebagte boller til morgenmaden inden turen gik videre.


Efter et par kilometer nåede vi Spøttrup borg, en flot middelalderborg lige ned til Sallingsund.


Det blev kun til et hurtigt kig ind gennem porten, da Lauge gerne ville hjem. Vi må tilbage en anden gang og have de to andre med!

Turen gik videre til Rødding hvor Svend Aages morbror ligger begravet ved Rødding kirke.

Der var en fin cykelsti videre til Balling, hvor vi kunne køre videre af jernbanestien for VestSalling jernbane.

Den kunne vi følge hele vejen tilbage til Skive og Resen Skole, hvor bilen stadig stod og ventede på os 😊 Sidste etape var veloverstået

Vores tur Salling rundt har været på ca. 100 km fordelt på fire dejlige dage.
En velfortjent frokost fik vi i Virksund 😋