Karl og Svend Aage var friske og tog en morgendukkert i den nærliggende sø. Imens begyndte jeg at lave morgenmad – havregrød og kaffe ☕️
Turen i dag gik fra Vrads mod den Genfundne Bro og Lundum. Det var tourens længste etape på 36 km.
Den første del af turen gik gennem skoven på en sti langs med banen.
Fra Bryrup gik turen videre på banestien mod Den Genfundne Bro. Broen blev bygget da jernbanestrækningen åbnede i 1899, men allerede i 1929 blev det besluttet at udvide ruten til Silkeborg. Det krævede en anden type spor, og derfor begravede man broen og lavede istedet en dæmning med skinner henover. I 2014 blev broen “genfundet” og fritlagt. Det var dagens store turistattraktion hvor jeg bla. mødte en kollega ? Svend Aage fik lokket ungerne med over gennem det iskolde vand – jeg kunne godt nøjes med at stikke fødderne i… ?
I Østbirk fik vi provianteret inden den sidste strækning mod shelteren i Lundum. Vi fik set lidt på blomster og insekter undervejs ??
Da vi sidste nåede shelteren var Svend Aage klar med champagne så vi kunne fejre at vi havde klaret endnu en etape – tilmed den længste! ?
Vel ankommet i shelteren var der alligevel glemt lidt indkøb, så Karl og jeg cyklede lige tre kilometer videre til den nærmeste Dagli Brugs…
Dagens ret var chili con carne som lige nåede at blive indtaget inden regnen slog til. Så aftenen sluttede i shelteren med et par runder Uno.